Optimer indlæringen med et sundt indeklima
Indeklimaet har indflydelse på vores evne til at lære, samt hvordan vi trives på arbejdspladsen, i skolen eller i hjemmet. Et dårligt indeklima kan fx vise sig ved koncentrationsbesvær, nedsat motivation og produktivitet samt dårligere indlæringsevne.
En række forskningsprojekter har bevist sammenhæng mellem præstationsevne, ventilation og temperatur. Disse projekter viser også at frisk luft om natten har en positiv effekt på præstationsevnen.
Indeklimaet påvirker børn mere end voksne
Forskere mener, at børn er særligt påvirket af indeklimaet, fordi børn skal lære nyt hele tiden. Modsat er voksne i højere grad vant til at arbejde på rutinen på trods af dårligt indeklima.
Elever i skolen bliver påvirket af indeklimaet. Fx falder elevernes præstationsevne og indlæringsevne, hvis indeklimaet er dårligt. Et godt indeklima derimod vil ikke kun øge elevernes præstationer, men også øge den generelle trivsel blandt eleverne.